Laravel-udvikling
Hjemmesider, webapps og kundeportaler i Laravel og Vue.js. Jeg hjælper med både nye løsninger og videreudvikling af det, I allerede bruger.
Læs om laravel-udviklingDin direkte kontakt til udvikleren
Jeg hjælper virksomheder med Laravel/PHP, webapps, webshops og integrationer — fra nye løsninger til vedligeholdelse og videreudvikling af eksisterende systemer. Du taler direkte med mig, som bygger løsningen.
Idéer · Løsninger · En lysere digital fremtid
Ydelser
Hjemmesider, webapps og kundeportaler i Laravel og Vue.js. Jeg hjælper med både nye løsninger og videreudvikling af det, I allerede bruger.
Læs om laravel-udviklingFå systemerne til at arbejde sammen. Hjælp til produktdata, betalingsflows og forbindelser mellem webshoppen og andre systemer.
Læs om webshops og integrationerHjælp til fejl, langsomme sider og ændringer i eksisterende PHP- og Laravel-systemer. Vi aftaler opgaven og prioriterer det vigtigste først.
Læs om vedligeholdelse og fejlfindingErfaring fra projekter
Eksempler fra mit arbejde som fastansat og tilknyttet udvikler siden 2013. Projekterne er beskrevet uden kundenavne og fortrolige oplysninger.
Teknologi
Jeg arbejder primært i Laravel (PHP) med Vue.js og MySQL — gennemprøvede teknologier, der dækker alt fra små websites til forretningskritiske systemer. Jeg har også erfaring med Android-apps og webapps.
AI i udviklingen
Jeg bruger AI-værktøjer som Claude og OpenAI Codex aktivt i udviklingen — til implementering, kodeanalyse og fejlsøgning. Det hjælper mig med at arbejde effektivt og bruge mere tid på de valg, der betyder noget for din løsning.
Jeg gennemgår og tester selv koden og står personligt inde for kvaliteten. Du har én ansvarlig udvikler at tale med gennem hele forløbet.
Effektiv udvikling
AI som hjælp til det daglige arbejde
Personligt ansvar
Jeg står inde for løsningen
Gennemgang og test
Koden bliver kontrolleret af mig
Sådan arbejder jeg
Vi taler om, hvad du har brug for, og om jeg er den rette til opgaven.
Du får en fast pris eller et timeestimat og en tydelig aftale, før vi går i gang.
Jeg bygger løsningen og viser dig fremdrift løbende — ingen overraskelser til sidst.
Vi sætter i drift sammen, og jeg er her også bagefter til rettelser og videreudvikling.
Baggrund
Jeg hedder Sureewan Chongkonklang og driver Sureewan. Jeg har arbejdet som webudvikler i dansk erhvervsliv siden 2013, på tværs af backend og frontend i PHP/Laravel, Vue.js og C#/.NET. Jeg trives med praktisk problemløsning og med at vedligeholde og videreudvikle eksisterende systemer, så de bliver ved med at skabe værdi.
Udtalelser
”Gennem mere end 13 år har Wan vist sig som en exceptionel dygtig og erfaren softwareudvikler. Grundet 13 års fremragende samarbejde kan jeg kun give mine allerbedste anbefalinger.“
Mit samarbejde med Sureewan (herefter Wan) begyndte i august 2013 og har derfor været i 13 år. Hun var først ansat som softwareudvikler hos Modified Solutions ApS frem til september 2025 og siden november 2025 i Growix ApS.
Gennem mere end 13 år har Wan vist sig som en exceptionel dygtig og erfaren softwareudvikler. Vi brugte primært hendes ekspertise indenfor PHP, MySQL, JavaScript og Laravel, som hun har arbejdet med gennem hele ansættelsen. Wan har omfattende erfaring med udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af såvel komplekse Laravel løsninger som skræddersyede frameworks. Hendes kompetencer er blandt andet backend og objektorienteret udvikling, MVC, API og integrationer mellem forskellige systemer.
En af hendes faglige styrkeområder er databaser. Hun har stor erfaring med såvel MySQL som MSSQL, modellering af data, databasestrukturer, optimeringer af forespørgsler og håndtering af datamængder. Desuden har hun en stærk forståelse for sammenhængende kode, databasestruktur samt performanceoptimering. Hun er virkelig dygtig til at identificere og løse komplekse problemer på tværs af områderne.
Wan er særdeles stærk indenfor GIT og GitHub. Hun er meget struktureret ift. versionsstyring, branches, code reviews og håndtering af ændringer i fælles kodebase. Hun har et fremragende overblik over kodehistorik og afhængigheder og er dygtig til at kvalitetssikre ændringer.
Fejlfinding og debugging er ligeledes blandt hendes klare styrker. Hun arbejder roligt, metodisk og vedholdende med tekniske problemstillinger og giver ikke op, før fejlårsagen er fundet, og problemet er løst korrekt. Hun har gennem årene opbygget en betydelig forståelse for både store og ældre legacy-kode.
Selvom PHP og Laravel har været de primære sprog, hun har benyttet, har Wan også arbejdet med såvel app-udvikling som C# og .NET. Hun har bevæget sig på tværs af teknologier og hurtigt sat sig ind i andre udviklingsmiljøer og sprog end normalt benyttet af os.
Gennem det seneste år har Wan arbejdet ret intensivt med AI-assisteret softwareudvikling. Hun anvender blandt andet ChatGPT, Claude og OpenAI Codex som en integreret del af sit udviklingsarbejde. Hun bruger de tilgængelige værktøjer virkelig effektivt til blandt andet analyse, kodeudvikling, fejlfinding, refaktorering og løsning af komplekse tekniske opgaver. Samtidig forholder hun sig kritisk til resultatet og kvalitetssikrer koden, inden den integreres.
Som kollega arbejder Wan selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst. Hun er meget grundig og kvalitetsbevidst og tager ansvar for, at en opgave ikke blot bliver afsluttet, men også bliver løst på en fremtidssikret, holdbar og gennemarbejdet måde. Du kan trygt overlade både vigtige og komplekse udviklingsopgaver til hende.
Wan er ekstremt loyal, stabil og pålidelig. Hun har gennem alle 13 år været en særdeles værdsat og betroet medarbejder, og hendes store erfaring, tekniske dybde og vedholdenhed har været af betydelig værdi for vores virksomheder og produkter.
Grundet 13 års fremragende samarbejde kan jeg kun give mine allerbedste anbefalinger. Du vil få en meget erfaren og kompetent softwareudvikler med en særlig styrke — en empatisk, rådgivende og stabil, pålidelig og loyal medarbejder.
Jeg står naturligvis gerne til rådighed, hvis der ønskes yderligere oplysninger.
”Hun arbejder hurtigt og effektivt og er god til selv at komme videre med en opgave, uden at alting behøver at være beskrevet ned i mindste detalje. Jeg kan varmt anbefale Sureewan til en kommende arbejdsgiver.“
Jeg har arbejdet tæt sammen med Sureewan siden februar 2023. I hele perioden har hun arbejdet med avecdo, hvor hun har stået for stort set al udvikling og teknisk vedligeholdelse af vores platform.
avecdo er en SaaS-platform til håndtering og optimering af produktdata og produktfeeds. Sureewans arbejde har derfor været meget alsidigt og har blandt andet omfattet udvikling af nye funktioner, backend og frontend, håndtering af produktdata, integrationer til Shopify og Stripe, abonnementsløsninger samt integrationer til forskellige shopsystemer som PrestaShop, WooCommerce, DanDomain, Magento m.fl. Derudover har hun arbejdet med adminfunktioner samt den løbende fejlfinding, optimering og vedligeholdelse af platformen.
En af de ting, jeg især har sat pris på i samarbejdet med Sureewan, er, hvor selvstændigt hun arbejder. Jeg kan forklare hende et problem eller behov, og hun forstår meget hurtigt, hvad det handler om, og går i gang med at finde en løsning. Hun arbejder hurtigt og effektivt og er god til selv at komme videre med en opgave, uden at alting behøver at være beskrevet ned i mindste detalje.
Hun er samtidig ikke en udvikler, der bare gør det, hun bliver bedt om. Hvis hun kan se, at en idé eller opgave kan løses bedre eller smartere på en anden måde, siger hun det og kommer med sit eget forslag. Det har jeg sat stor pris på gennem vores samarbejde. Sureewan tager også ansvar for sit arbejde. Hvis hun har lavet en fejl, eller noget viser sig ikke at fungere som forventet, er hun ærlig omkring det og går i gang med at finde årsagen og få problemet løst.
Som person er Sureewan hjertevarm og betænksom. Hun er altid hjælpsom, rolig og positiv, og jeg oplever hende som både loyal, fleksibel og meget pålidelig. Det gør hende ikke bare til en dygtig udvikler, men også til en rigtig god kollega. Jeg har været utrolig glad for at arbejde sammen med Sureewan.
Jeg kan varmt anbefale Sureewan til en kommende arbejdsgiver og er ikke i tvivl om, at hun med sin store tekniske erfaring, selvstændighed og personlighed vil være en værdifuld kollega. Jeg står til rådighed, hvis der ønskes yderligere oplysninger om Sureewan eller vores samarbejde.
Spørgsmål og svar
Ja, jeg arbejder også med eksisterende Laravel- og PHP-systemer. Vi starter med at se på løsningen, de aktuelle udfordringer og dine ønsker, så vi kan aftale et realistisk omfang.
Vi tager først en uforpligtende snak om opgaven. Derefter aftaler vi en fast pris eller et timeestimat, hvad der skal leveres, og en tidsplan. Ændrer behovet sig, aftaler vi konsekvenserne, før arbejdet udvides.
Ja, jeg kan hjælpe med rettelser og videreudvikling efter levering. Omfang og tilgængelighed aftaler vi sammen, så du ved, hvad du kan forvente.
Ja, jeg samarbejder primært remote med virksomheder i hele Danmark. Du har direkte kontakt med mig både under afklaringen og udviklingen.
Ja. Jeg hjælper med fejlfinding, performanceproblemer og fejl i eksisterende Laravel- og PHP-løsninger. Jeg starter med at undersøge årsagen og aftaler derefter med dig, hvordan problemet bedst løses.
Ja. Jeg har erfaring med integrationer til blandt andet Shopify, WooCommerce, PrestaShop, Magento, Stripe og REST API'er samt forbindelser mellem webshops og andre systemer.
Kontakt
Skriv nogle linjer om opgaven — hvad du vil have lavet, og hvornår det skal være klar. Så melder jeg tilbage med, om det er noget for mig, og hvad det cirka koster. Helt uforpligtende.